En julehilsen med hjertet

Traditionen tro blev årets Julemærke offentliggjort på Københavns Rådhus, og i år kunne H.M. Dronningen sammen med årets julemærkekunstner, Niels Ditlev, løfte det røde klæde og afsløre Julemærket 2022.

Hos Stibo Complete er vi både glade og ydmyge over, at vi nu igennem en årrække har været ansvarlige for både tryk, pakning og distribution af Julemærket.

GigantPrint - En julehilsen med hjertet
H.M. Dronningen sammen med årets julemærkekunstner, Niels Ditlev. Sammen præsenterede de Julemærket 2022.

En julehilsen med en dobbelt royal hyldest

Julemærket 2022 markerer både Hendes Majestæt Dronningens 50-års Regeringsjubilæum og Fredensborg Slots 300-års jubilæum. Motivet er derfor sammensat af elementer fra de tre Julemærker, som Dronningen har tegnet.

Årets kunstner bag Julemærket, Niels Ditlev, er illustrator og uddannet reklametegner. Han er blandt andet kendt for sine designs for Carlsberg, DSB, Tivoli og Det Ny Teater. Og så har han et helt specielt forhold til Julemærkehjemmene, da han selv som barn har været der.

GigantPrint - En julehilsen med hjertet

En proces, der strakte sig over et år

Årets Julemærke 2022 blev offentliggjort tilbage i slutningen af oktober, men processen omkring tilblivelsen og produktionen har faktisk været i gang i over et år. Tilbage i efteråret 2021 blev Niels Ditlev valgt som kunstner, og i januar 2022 havde han første udkast til årets Julemærke klar. I juni måned blev mærkerne så endeligt trykt under høj sol og i 30 graders varme.

GigantPrint - En julehilsen med hjertet
Her ses Henrik Kolding til trykstart. Henrik er formand for Julemærkeudvalget, som er det udvalg, der udvælger årets kunstner. Han både inspicerer og godkender de første tryk af årets Julemærke.

Om Julemærkehjemmene

Hvert år får op mod 1.000 børn en ny start på Julemærkehjemmene. Det er børn, der mistrives i hverdagen. Børn, der er ensomme, oplever mobning og hvor mange helt har mistet troen på sig selv. På Julemærkehjemmene får børnene en ny start med venner, trygge fællesskaber og styrket selvværd.

Køb året julemærke og støt børnene på Julemærkehjem her.

Relevante kundecases