Min Grundlov: Demokrati med posten
Publikationen ’Min Grundlov’ bliver sendt ud til at alle danskere, som er fyldt 18 år siden seneste valg – og dermed har fået stemmeret. Hvert år er det ca. 60.000 borgere.
’Min Grundlov’ er Folketingets introduktion til Danmarks Riges Grundlov, hvor selve grundlovsteksten bliver præsenteret i flot opsætning og design.
En del af pakken er også en sjov plakat, som skal motivere de unge voksne til at gøre brug af deres grundlovssikrede stemmeret.
Kan en tryksag få flere unge til at stemme?
Ja. Tryksagen virker.
Det viste en forskningsbaseret undersøgelse, hvor tre forskellige udgaver af tryksagen blev sendt ud til tre kontrollerede grupper af unge. Efterfølgende kunne man se, at valgdeltagelsen var størst blandt de unge, der havde modtaget netop denne udgave af tryksagen.
Man ved også, at effekten er størst, når bogen bliver sendt ud i tiden op til et valg – snarere end, når de unge modtager den på dagen for deres 18-års fødselsdag.
Stibo Complete er klar til næste valg
Vi trykker, færdiggør, pakker og distribuerer den flotte og vigtige invitation til demokratiet og løfter også opgaven, der ligger i at modtage tilmeldinger til modtagerlisten. Det sker i samarbejde med CPR-registret.
På vores lager hos DistributionPLUS ligger 180.000 eksemplarer af tryksagen klar til at blive distribueret i tiden op til næste valg.
Du er velkommen til at kontakte Henrik Heilmann, hvis du vil høre mere om denne case eller har brug for hjælp til en lignende opgave:
+45 20 20 19 20