Innovativt udstillingsmateriale til Varde Ovne
Der skulle tænkes kreativt og findes anderledes løsninger og materialer, da Communexion kontaktede os for at få udviklet POS-materiale til deres kunde, Varde Ovne.
Varde Ovne ønskede en flytbar og fleksibel skillevæg til udstilling hos deres forhandlere. Ønsket var desuden også, at væggene skulle være letvægt, men samtidig have en vis tykkelse og tyngde, altså større end en almindelig printplade, som typisk ville være 10 til max 19 mm. Skillevæggene skulle kunne samles med en form for beslag eller holder, så de kunne stå stabilt uden yderligere støtte. Beslaget skulle samtidigt være diskret.
Unikke løsninger
Stibo Complete producerede af to omgange en idé til skillevæggene, som endte ud i en "kasse" af 400 g karton med indmad af bølgepap. I sidste ende blev der valgt 4 lag bølgepap til indmad for at øge stabiliteten, da skillevæggen måler 80 x 120 cm med en tykkelse på 2,5 cm.
Til samling af væggene, udviklede vi en holder til enten 3 eller 4 vægge. Holderen er lavet af bukket jern, som efterfølgende blev pulverlakeret mat sort. Elegant og enkelt løsning.