En strikkebog med et strejf af Nordjylland
Gennem de sidste 40 år har Marianne Isager stået i spidsen for dansk strikkedesign, og med sine mange strikkeopskrifter og bøger har hun været med til at holde det gamle håndarbejde i live. I dag er det at strikke nemlig ikke kun noget for den ældre generation, men et håndarbejde, som også den yngre generation har taget til sig.
Da billedkunstner og grafisk designer, Rikke Nygaard, skulle have hjælp til at producere en gennemført og flot halvbindsbog om Marianne Isagers liv, kontaktede hun Stibo Complete, og vi gik straks i dialog om at finde frem til den helt rigtige løsning.
Marianne Isager er født i Nordjylland og har brugt en stor del af sit liv der, og derfor skulle bogen også emme af Nordjylland og nordjysk beskedenhed, men samtidig udtrykke lækkerhed og kvalitet.
En grundig proces, der gav et flot resultat
Sammen med Rikke Nygaard skabte vi en flot bog med passende format, papir og øvrigt materialevalg, som netop levede op til disse krav. Processen startede med, et ønske om at sikre det bedst mulige trykresultat, for de mange billeder fra forskellige perioder af Mariannes liv – nogle var på papir, andre dias og af meget forskellig kvalitet. Ligeledes skulle de nyfotograferede modelbilleder gennemgå en billedbehandlingsproces der optimerede dem til tryk på mat papir. Efter scanning, billedbehandling, prøvetryk og godkendelse var det straks videre til tryk, hvor Rikke Nygaard deltog hos os i Horsens. Hos bogbinderen i Randers fik bogen herefter den allersidste finish.
Fra start til slut har vi været med som rådgiver og kreativ sparringspartner, som har sikret, at vi er kommet i mål med et rigtig flot resultat, som Marianne Isager er både glad for og tilfreds med.